Velkommen til Porto.

Inden vores flodkrydstogter for alvor sætter sejl på Dourofloden, starter eventyret allerede her i hjertet af Porto.

Byen, som har givet navn til den verdensberømte portvin, byder på charmerende brostensbelagte gader, farverige facader og en rig historie, der mærkes i både arkitektur og atmosfære.

Tag Jer tid til at slentre langs Ribeira-kajen, nyd udsigten over Dom Luís I-broen, eller forkæl Jer selv med en vinsmagning i en af de traditionsrige portvinskældre i Vila Nova de Gaia – lige på den anden side af floden. Lad Jer opsluge af stemningen på de små caféer, hvor I kan nyde en pastel de nata og en kop stærk portugisisk kaffe.

Dagene i Porto er ikke blot en optakt til jeres flodkrydstogt, det er en del af rejsens sjæl. Her får I mulighed for at lande, mærke kulturen og lade sanserne vågne, før vi sejler ind i Douro-dalens grønne vinlandskaber og fordyber os i nye oplevelser.