Den sidste vilde flod

Loire-floden kaldes ofte for “Frankrigs have” og dette er med god grund. Floden slynger sig blidt gennem et landskab af vinmarker, blomstrende enge og romantiske middelalderbyer, mens hundredvis af majestætiske slotte spejler sig i vandets blanke overflade.

En rejse på Loire er som at træde ind i et levende eventyr. Her finder I eventyrlige slotte som Château de Chambord, hvis spir og tårne rejser sig som i et fransk folkeeventyr, og det smukke Château d’Azay-le-Rideau, der synes at svæve på vandet. Overalt i dalen kan du smage nogle af Frankrigs mest ikoniske vine fra elegante Sancerre til mousserende Vouvray.

Loire er samtidig en flod med karakter. Den er bred, vild og naturlig i modsætning til de stærkt regulerede Rhinen eller Donau. Når I sejler her, oplever I en flod, der stadig følger sine egne rytmer, med sandbanker, fuglereservater og et rigt fugleliv. Den er heller ikke så eksponeret da der er færre skibe som sejler på floden.

At udforske Loire fra dækket af et komfortabelt flodskib er at opleve essensen af Frankrig: kunst, gastronomi, historie og romantik samlet i én unik rejse, I sent vil glemme.

Vores ture starter og slutter i Nantes.

Nantes

Den vibrante havneby ved Loire-floden

Nantes er en af Frankrigs mest levende og overraskende byer – et sted, hvor historie, kunst og innovation smelter sammen. Her møder I en tidligere havneby, der i århundreder var centrum for handel, skibsbyggeri og kultur. I dag er Nantes forvandlet til en moderne perle, hvor middelaldergader, smukke pladser og hyggelige caféer lever side om side med banebrydende arkitektur og moderne kunst.

Byens store vartegn er Château des Ducs de Bretagne, det imponerende hertugslot, der fortæller historien om Bretagne som et selvstændigt hertugdømme.

Samtidig er Nantes kendt for sit blomstrende gastronomiske liv. Byen ligger midt i et af Loire-dalens store vinområder, og det er her, du kan smage de friske, sprøde Muscadet-vine, perfekt til skaldyr og fisk fra Atlanterhavet. Med sin afslappede stemning, sine grønne parker og sin kombination af tradition og modernitet er Nantes den ideelle start på et Loire-eventyr.

Vores ture på Loire floden starter og slutter i Nantes.

Rejselængde 5 Dage
7.798
Rejselængde 8 Dage
16.498
1.500 rabat
Rejselængde 6 Dage
From 11.498 9.998 Du sparer 1.500